Mathilde Gram

Sorgens sporTanker om alt

Posted by Mathilde Gram Thu, August 02, 2018 14:27:09

Nu er det blevet tid til at omsadle. Bloggen er lavet om, og jeg glæder mig til at skrive om mere personlige oplevelser - glæder og tragedier. Jeg glæder mig til at dele mere, og jeg håber, at I har lyst til at kommentere eller dele af jeres oplevelser.

For mig begyndte det her med en tanke om, at vi har brug for at spejle os i hinanden. Men ikke som vi ser hinanden på facebook eller i korte beskeder, hvor alt er amazing. Hvor man selvfølgelig kan passe den mindste størrelse, hygge med kæresten uden afbrydelser af små børn, hvor der kun er smil og glæde i det lille hjem - som naturligvis er et stort hjem med den perfekte bil i indkørslen og den søde velopdragne hund i sin kurv, der jo aldrig i sit liv har fulgt med, hvis der blev tabt en krumme på gulvet. Nej, jeg tror, at vi har brug for at spejle os i hinandens rigtige liv. Hvor man ikke kan passe yndlingsbukserne efter en graviditet, hvor sorgen ødelægger en, hvor der er skænderier, hvor hunden får lov til at følge med i, hvad der falder på gulvet - men også hvor glæden, kærligheden og selve livet er. Så det er, hvor jeg begynder.

At miste min mor har været det sværeste, jeg nogensinde har prøvet. Min mor døde i 2014, og jeg sørger stadig over tabet af hende. Jeg har aldrig manglet en person i mit liv så meget, som jeg har manglet hende. Jeg manglede hende, da jeg blev gravid. Jeg manglede hende til den forfærdelige fødsel, som hun skulle have været med til. Jeg manglede hende i alle de dage, hvor jeg var på barsel. Hvor manden var taget på arbejde, og jeg sad alene hjemme med dette lille smukke væsen. Jeg græd. Jeg græd rigtig meget. Men det må man ikke sige. For jeg var jo på barsel. Jeg skulle være glad. Nyde det. Nyde min lille dreng. Og jo, det gjorde jeg også. Men jeg savnede også rigtig meget. Jeg savnede en til at lære mig, hvad jeg skulle gøre, og hvordan jeg skulle gøre det. Jeg savnede en til at hjælpe mig. Til at komme med gode råd. Jeg savnede inderligt en, der kunne fortælle mig, at jeg rent faktisk gjorde det godt. At jeg ikke ødelagde denne søde lille dreng, fordi han sov i mine arme. At jeg ikke skadede ham for livet, fordi jeg ikke havde givet ham ALLE grøntsager i hele verden i den periode, hvor man åbenbart skulle nå at give ALT! Jeg savnede så inderligt noget hjælp. Noget støtte. Noget opbakning. Jeg havde det i manden, men det var ikke nok. For han vidste lige så lidt om børn, som jeg gjorde. Nej, jeg havde brug for støtten eller hjælpen fra min mor. Fra en der var klogere end mig på alt det her. Og det havde jeg ikke. Det var et enormt savn. Og det er det stadig. Jeg er begyndt at skrive på en bog om sorg. Hvordan det var for mig. Hvordan det var at blive mor uden selv at have en mor. Her er et lille uddrag.

Jeg husker, at jeg prøvede at snakke om det her savn til min mor noget tid efter fødslen, men det var, som om ingen rigtig ville snakke om det. Jeg snakkede en del med min mand og nogle veninder om det, men ellers var det, som om andre ikke ville snakke om det. For alt skal jo være så godt. Jeg skulle være glad. Stolt. Jeg skulle være lykkelig, for nu var jeg jo endelig selv blevet mor. Det var jeg også. Virkelig. Men jeg havde også brug for at snakke om det, og jeg havde brug for, at savnet til min mor blev anerkendt. I stedet blev det nærmest begravet, fordi det var skamfuldt. Jeg skulle jo KUN være glad. Det var jeg også. Helt bestemt. Og træt. Meget træt. Men jeg savnede også. Som var jeg slået tilbage til start.

Vi snakker ikke om sorg, og det er rigtig svært at stå alene med også i sådan en situation. Ikke nok med at man efter en graviditet og fødsel er proppet med hormoner, så bare at skulle lande igen efter en fødsel og give plads til det lille nye vidunder, der er kommet, er virkelig svært. For os betød den meget hårde fødsel, at vores lille dreng græd rigtig meget i de første 2 måneder. Det i sig selv er rigtig svært at håndtere. Med meget lidt afbrudt søvn, en fysisk krop, der trænger til at hele og få ro, hormoner, der kører på fuld udblæsning – og så et kæmpe savn og en sorg, der føles, som om det hele starter forfra.

For det var sådan, det føltes for mig. Det føltes, som om sorgen begyndte helt forfra, da jeg endelig fik min dreng. Det var, som om min mor kun lige var død. Det var, som om hun havde været død i 1 dag eller 2 og ikke i de 2,5 år, som hun egentlig havde været væk. Og med et barn, der græd. En mand, der skulle begynde på arbejde igen efter barsel. En hund, der ikke helt forstod, hvad der skete. Og mig selv, der dårligt nok hang sammen. Det var simpelthen for meget.

For mig har det været rigtig svært. Måske andre har det lettere. Det kan jeg kun håbe. Men for mig har det været rigtig svært ikke at blive anerkendt i den sorg, jeg faktisk stadig føler. Det er et enme, vi ikke må tale om, og det er virkelig tabubelagt. Det smerter mig. For vi er nødt til at dele sorgen. Ellers æder den os op. Det var først, da jeg begyndte i en sorggruppe, at jeg endelig mødte den forståelse og anerkendelse, som jeg så inderligt havde brug for. Jeg håber, at vi bliver bedre til at møde sorgen, men vi er nødt til at turde tale om den. Så derfor er det mit første indlæg. Om sorg. Smerte. Tårer. For jeg er også selv nødt til at begynde.



Mit liv for dit!Forfatterskab

Posted by Mathilde Gram Thu, August 24, 2017 14:54:47

Sådan starter min næste roman. Jeg er lige blevet færdig med at genlæse den efter barsel - så husker man alligevel ikke så meget!! Du kan læse prologen her på min hjemmeside
http://mathildegram.dk/mit%20liv%20for%20dit!.html

Skriv endelig til mig med dine kommentarer eller skriv her! Jeg vil så gerne høre fra jer!

BarselForfatterskab

Posted by Mathilde Gram Tue, February 07, 2017 11:16:53

Ja, så er det vist på tide med en lille opdatering herfra. Jeg har ikke været aktiv på hjemmesiden længe, og det beklager jeg, men sådan er det jo, når man er på barsel!smiley Jeg glæder mig til at komme i gang igen - jeg synes, at jeg kan mærke bøgerne kalde, men de må vente lidt endnu, for det bliver først ind over sommeren, at jeg vender tilbage. Jeg håber, at I vil kigge forbi, og jeg skal nok holde jer opdateret, når jeg er tilbage på pinden igen! I må have det rigtig dejligt!smiley

The Secret of the ShadowsForfatterskab

Posted by Mathilde Gram Fri, July 29, 2016 10:15:39

Endelig er The Secret of the Shadows klar som ebog!!smiley

Blog image

Jeg har længe drømt om at udgive Skyggernes hemmelighed i en engelsk version, og nu er det endelig lykkes! The Secret of the Shadows er tilgængelig som ebog på amazon til kun 1,24 dollars. – se mere her!

Der har været mange projekter i den sidste tid, og jeg er så glad og stolt over, at det nu endelig er lykkes mig at udgive Skyggernes hemmelighed på engelsk. På sigt er det også målet med Arvens hævn at oversætte den og udgive den via Amazon og de andre engelsksprogede ”kanaler”, så jeg har vist arbejde nok at se til!



Arvens hævn som ebog!Forfatterskab

Posted by Mathilde Gram Mon, July 25, 2016 16:51:18

Nu er Arvens hævn også tilgængelig som ebog til kun 79,95kr.!!smiley

Find den bl.a. her:
https://www.saxo.com/dk/arvens-haevn_epub_9788799834716

Jeg er meget spændt på, hvad I synes om bogen, så I er mere end velkommen til at skrive til mig med jeres kommentarer!


Ud over arbejdet med at konvertere Arvens hævn til ebog - hvilket ikke er så let i sig selv, kan jeg hilse at sige!!smiley - så fortsætter vejen mod min tredje roman. Jeg er spændt på at se, hvor den fører mig hen. Jeg kan mærke, at jeg er nødt til at forsøge at begrænse mig og finde frem til plottet på en anden måde, end jeg plejer - for ellers tager romanforfatteren i mig over, og jeg har desværre ingen problemer med at se den blive meget lang. Jeg kunne jo egentlig godt tænke mig at skrive en kortere roman - og jeg beundrer dem, der kan lige nu - men jeg kan vist godt se, at det bliver en udfordring med denne. Jeg tror, at jeg må lege lidt med plottet, og så må jeg se, hvad der sker!

Sommertilbud på Arvens hævnForfatterskab

Posted by Mathilde Gram Fri, July 01, 2016 09:55:56

Så er sommeren mere eller mindre kommet! Hvor er det dejligt! Jeg er godt i gang med min tredje roman - og hvor er det skønt at vende tilbage til "rødderne" og skrive igen! Jeg kæmper nu sideløbende med en meget provokerende opgave - nemlig at få lavet Arvens hævn til e-bog. Men det er nu ikke så nemt, som man skulle tro - i hvert fald ikke for mig åbenbart!smiley

Men nu hvor sommeren er begyndt og ferien kalder, så mangler du måske en god bog at slappe af med. Så derfor er Arvens hævn netop nu på sommertilbud til 149kr. + porto.

Er du i tvivl, kan du jo læse en anmeldelse af den her:

http://www.bogsyn.dk/index.php/litteratur/1217-arvens-haevn.html


Skriv til mig på mathildegram@mathildegram.dk



Artikel i Næstved-BladetForfatterskab

Posted by Mathilde Gram Thu, June 02, 2016 13:38:24

Så fik jeg lagt artiklen fra Næstved-Bladet den 7. maj op på min hjemmeside! Læs den endelig under menuen Arvens hævn eller her http://mathildegram.dk/arvens%20hævn.html
Nu er jeg jo opvokset omkring Næstved, og jeg kan huske den fra min barndom, så jeg synes, at det er sjovt at blive interviewet af netop denne avis!

En fantastisk anmeldelse!Forfatterskab

Posted by Mathilde Gram Thu, May 26, 2016 09:15:02

Sikke en fantastisk anmeldelse Arvens hævn har fået af bogsyn.dk!! Den kan man da kun blive super glad for og mega stolt over! Hvor er det skønt!!smiley
Anmeldelsen begynder sådan her - "Et brag af en bog. Fysik og psykisk. En formidabel fantasy-roman." og fortsætter senere sådan her - "Bogen er hamrende spændende skrevet, og plottet et sat op i et nydeligt perspektiv af forventninger for fremtiden og begivenheder her og nu." Er der noget at sige til, at man bliver stolt og glad!!smiley
Du kan læse hele anmeldelsen på min hjemmeside under menuen Arvens hævn eller her på bogsyn.dk - http://www.bogsyn.dk/index.php/litteratur/1217-arvens-haevn.html

Jeg er stadig meget interesseret og nysgerrig i at høre, hvad du synes, så send mig endelig en mail med dine kommentarer på mathildegram@mathildegram.dk