Mathilde Grams blog

Mathilde Grams blog

En forfatters tanker

Om livet, forfatterskab og andet...

Yeah! Arvens hævn til korrekturtryk

ForfatterskabPosted by Mathilde Gram Fri, September 25, 2015 13:16:30
Yeah, så er Arvens hævn sendt til korrekturtryk!! Ihh, hvor jeg glæder mig til at se det! Trykkeriet var så venlige at lade mig begynde lidt forsigtigt med et korrekturtryk, så jeg lige kan se det an, inden jeg bestiller en prøvebog! Men hold da op! Tænk, at jeg endelig er nået hertil!

Men uhh, der er blevet kæmpet i de sidste par uger! Især mod et meget insisterende Word-dokument, som absolut mente, at det havde ret, og jeg bestemt ikke havde. Hvad det også lod mig vide gang på gang på gang... Hold da op, hvor har jeg haft lyst til at smadre skærmen på min højtelskede computer mange gange!! Men heldigvis består min computer endnu, og jeg har lært en lille smule mere om Word - eller måske det bare ikke gad at diskutere med mig mere! Hvem ved? :-)

Men under alle omstændigheder er Arvens hævn nu sendt til korrekturtryk! Og hold da op, hvor jeg glæder mig til at se mine Word-sider forvandlet!