Mathilde Grams blog

Mathilde Grams blog

En forfatters tanker

Om livet, forfatterskab og andet...

Gennemlæsning og atter gennemlæsning

ForfatterskabPosted by Mathilde Gram Fri, November 27, 2015 14:13:20
Det kan nu altså godt være lidt udfordrende at fortsætte gennemlæsning efter gennemlæsning af den samme bog. Til sidst kan jeg ikke længere huske hvor i bogen, jeg er nået - for ved man det her nu, eller er det først om 200 sider, at det bliver afsløret?? Puha, man kan altså godt blive sådan lidt småbims i hovedet af sådan en omgang! :-)
Men jeg er nu blevet færdig med endnu en gennemlæsning af Arvens hævn, og nu skal smårettelserne sættes ind og derefter glæder jeg mig rigtig meget til at kunne sende den til prøvetryk! Jeg glæder mig til at lave forside / bagside - selvom det altid er lidt usikkert at kaste sig ud i noget nyt! Men jeg glæder mig så meget til at kunne præsenterer jer for Arvens hævn!!

Derudover er en tredje bog ved at tage form - har jeg nævnt det? Eller det vil sige, at den har allerede taget meget form. Lidt over 100 sider blev det til på en måned. Men den har jeg desværre ikke haft tid til at vende tilbage til endnu, men det bliver altså dejligt "bare" at kunne skrive igen! Kender I også det derude?